Fra 1. maj byder vi velkommen til Ulla Pedersen tilbage som Eventkonsulent hos Sport Event Denmark! Ulla kommer fra en stilling som eventmanager for FIBA 3×3 Europe Cup 2025, som også bliver støttet af Sport Event Denmark.
Efter at have været en del af Sport Event Denmark i perioden 2008 til 2010 vender Ulla således nu tilbage med en stærk erfaring fra internationale sportsevents, samarbejde med kommuner og et solidt netværk i sportsverdenen – klar til at fastholde og udvikle Danmarks position som en førende sportseventnation.
“Vi er glade for at byde Ulla velkommen tilbage til Sport Event Denmark! Med en stærk erfaring fra internationale sportsevents og et bredt netværk i sportsverdenen, bliver hun en værdifuld del af vores team. Sammen fortsætter vi arbejdet med at tiltrække og udvikle store sportsevents, der styrker Danmarks position som en førende sportseventnation,” siger Lars Lundov, direktør i Sport Event Denmark
Selvom rollen som eventkonsulent nu er i fokus, fortsætter engagementet i basketball-verdenen, hvor Ulla forbliver en del af styregruppen for FIBA 3×3 Europe Cup 2025.