Personlig overdragelse af dansk VM-bud

Flade Danmark kan også noget. Det sagde præsidenten for det internationale cykelunion, Lavid Lappartient, i forbindelse med sit besøg i København.

Danmark var vært for VM i landevejscykling i 2011, hvor den britiske sprinter Mark Cavendish triumferede. Og det taler ifølge Lappartient for, at flade VM-ruter er vigtige at have.

– Det var godt for sporten, at Mark Cavendish blev verdensmester eksempelvis, og derfor kigger vi også efter fladere ruter til 2028 og 2029, siger han.

UCI’s præsident David Lappartient, generaldirektør Amina Lanaya og kommunikationsdirektør Christophe Marchadier besøgte den 21. februar Danmark. Her mødtes de med kulturminister Jakob Engel-Schmidt , erhvervsminister Morten Bødskov og vicestatsminister Troels Lund Poulsen for at drøfte Danmarks bud på VM i cykling i 2029. Også værtsbyerne Københavns Kommune, Roskilde Kommune, Aarhus Kommune og Helsingør Kommune var repræsenterede – ligesom naturligvis også både Danmarks Cykle Union | Cyklingdanmark og Sport Event Denmark deltog.

Kort om budprocessen
Den internationale cykelunion, UCI, er rettighedshaver
31. januar 2024: Skriftligt budmateriale afleveret til UCI
September 2024: Tildeling ifm. VM landevejscykling i Zürich

Info om VM
Årlig afvikling
8 dage
13 konkurrencer med linjeløb (landevejsløb), enkeltstart og mixed team stafet.
Senest i Danmark i 2011

Gå tilbage