VM Halvmaraton løb med prisen

VM Halvmaraton løb torsdag aften med prisen for Sport Tourism Digital Marketing ved Shannon Group European Sport Tourism Destination Awards. Det gør VM’et til det mest pris-vindende sportevent afviklet i Danmark i 2014.

“Det er svært at får armene ned! Vi er både stolte og beærede over de mange priser, som VM Halvmaraton har høstet. Det er et klart budskab om, at vi sammen med Sport Event Denmark, København og Frederiksberg har været game changers og skabt en event, som brander løb og København som løbernes by. Vi glæder os til at gense mange af VM-deltagerne fra ind- og udland i vores nye, årlige CPH Half søndag 13. september,” siger Jakob Larsen, direktør, Dansk Atletik Forbund.

“Tillykke til VM Halvmaraton, som netop har løbet med endnu en fornem pris. ”Shannon Group European Sport Tourism Awards” gives til sportsevents, som brander destinationer, og det er fint i tråd med Sport Event Denmarks egen målsætning,” siger Lars Lundov, direktør, Sport Event Denmark.

“Vi bød ind på VM Halvmaraton med sloganet ’fast, flat and scenic’ og kan nu også tilføje ’legendarisk’ – ’priceless’,” siger Lars Vallentin Christensen, chef for sportevents i Wonderful Copenhagen.

Det var Frederik Munk, eventmanager i Sport Event Denmark (til venstre på bill.), som modtog prisen på vegne af Dansk Atletik Forbund, Sport Event Denmark, København og Frederiksberg torsdag aften i King Johns Castle, Limerick i Irland. Frederik Munk havde i forvejen havde været på talerstolen på seminaret med oplæg om den danske sporteventmodel.

Det er anden gang, at konferencen European Sport Tourism Summit afvikles, og i denne forbindelse kåres de bedste europæiske sportevents og byer, der har gjort en forskel i forhold til at brande sport og destinationer.

FAKTA:

VM i halvmaraton har tidligere løbet med

• Kulturministeriets Idrætspris 2014

• Årets bedste sportsevent ved Københavns Kongres og Event Award 2015

• IAAFs ’Athletics for A Better World-stempel’
VM-arrangører: Dansk Atletik Forbund i samarbejde med Sport Event Denmark, Wonderful Copenhagen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune

Gå tilbage