EM i ridning og dressur hyrer Cirkus Benneweis til stævneplads

Når ECCO FEI Europamesterskaberne i springning, dressur og para-dressur løber af stablen den 20.-25. august 2013 i Herning, har arrangørerne af Danmarks største sportsevent 2013 hyret Cirkus Benneweis til at slå teltet op på stævnepladsen.

Hvad der egentlig startede som et møde om et potentielt samarbejde omkring deltagelse i det store gallashow

Lørdag aften endte med, at Danmarks ældste cirkus nu slår teltet op i dagene fra den 23.-25. august i området omkring MCH Arena, hvor det store stævne afvikles.

”Som udgangspunkt startede det hele med, at vi som arrangør var interesseret i at hyre nogle af artisterne i Cirkus Benneweis til at deltage i den store galla om lørdagen”, siger Jens Trabjerg, der er direktør i European Herning, ”men nu er det endt ud i, at Benneweis slår teltet op fredag, lørdag og søndag, og det er et samarbejde, vi har store forventninger til.”

Idéen bag samarbejdet er ikke tilfældigt, men en del af en strategi, der skal tilbyde publikum en ekstra oplevelse og tiltrække den del af publikum, der måske ikke nødvendigvis ellers var kommet ud til MCH Arena. ”Det at vi har hyret Cirkus Benneweis til at slå teltet op i forbindelse med vores arrangement, hænger sammen med, at vi har et håb og en tro på, at vi på den måde kan tiltrække et andet publikum end det gængse hesteinteresserede publikum og på den måde bruge cirkus som løftestang i forhold til at udbrede det almene kendskab til hestesporten”, udtaler Jens Trabjerg.

Hos Cirkus Benneweis er der stor opbakning til og glæde over, at skulle deltage i Danmarks største sportsevent i 2013. ”Det er lige i vores ånd at deltage i den her type events,” udtaler Louise Mandrup, der er marketingchef i Cirkus Benneweis, og hun fortsætter, ”vi tror rigtig meget på, at det drejer sig om at differentiere sig og bruge alternative virkemidler, hvis man vil optimere sin markedsføring, så derfor er vi taknemmelige og glade for, at European Herning har vist os den tillid, at vi skal være med til at løfte en opgave, der gerne skal være med til at øge den almene kendskab til hestesporten”.

Cirkus Benneweis kommer til i alt at afvikle tre forestillinger, et Åbent Hus arrangement samt at deltage i det store gallashow om lørdagen i forbindelse med stævnet i Herning. Arrangørerne arbejder i øjeblikket med forskellige modeller for, hvordan billetterne skal udbydes.

For yderligere informationer kontakt Jens Trabjerg, Direktør European Herning, mobil +45 4025 4986, email jt@european-herning.dk eller Louise Mandrup, Marketingchef Cirkus Benneweis, mobil +45 3126 0565, email louise.mandrup@benneweis.dk.

European Hernings hjemmeside: www.european-herning.dk

Pressefotos kan downloades via dette link: http://benneweis.dk/om-benneweis/presse.aspx

Det er European-Herning ApS, Sport Event Denmark, Herning Kommune og Dansk Ride Forbund, der samarbejder om EM’et.

Gå tilbage