WIKF EM i Karate støttes af Sport Event Denmark

Når mellem 600-700 elitekaratekæmpere fra hele Europa samles i Gråkjær Arena fra den 23.- 27. september 2015, sker det med støtte med fra Sport Event Denmark.

WIKF Europamesterskaberne arrangeres i et samarbejde mellem WIKF Denmark, Budo Sportskarate Holstebro og Holstebro Kommune, samt Holstebro Rejsecenter, der er en af hovedsponsorerne.

Karate er en voksende sportsgren i Danmark, og på verdensplan er der millioner af udøvere. Den karate-stilart som der afholdes EM i, og som praktiseres i Budo Sportskarate Holstebro hedder ´Wado-ryu. Wado-ryu er en af de stærkeste karate-stilarter indenfor WKF (World Karate Federation) og Europamesterskabet er som det eneste stilartsmesterskab akkrediteret af WKF.

Ud over de mange aktive karate-deltagere kommer der tilsvarende medrejsende klubledere og forældre. Holstebro rejsecenter står her for den praktiske del vedr. indkvartering og transport, af alle deltagere og medrejsende.
Lone Viberg Larsen, der er formand for Budo Sportskarate i Holstebro, er begejstret for Sport Event Denmarks opbakning til WIKF EM karate 2015. ”Det er en anerkendelse af det samarbejde der gøres i Holstebro mellem kommune, erhvervsliv og foreninger for at kunne afvikle en så stor begivenhed”.

”Med opbakningen fra Sport Event Denmark, Holstebro Kommune og Holstebro Rejsecenter, er der basis for at kunne gennemføre et EM i karate, som yderligere kan bidrage til at udbrede kendskabet til karate i Danmark og ikke mindst sætte Holstebro på landkortet, som centrum for det hidtil største karatestævne af denne art nogensinde i Jylland”, slutter Lone Viberg Larsen.