Made in Denmark under juletræet

Salget af dagsbilletter til næste års European Tour i Himmerland har fået en solid start. Turneringen har nu solgt mere end 12.000 billetter, og der er stadig mulighed for gode rabatter frem til 1. januar.

Det flotte billetsalg til næste års Made in Denmark i Himmerland fortsætter. Den 5. oktober udløb “Early Bird” perioden, og arrangørerne valgte på baggrund af det massive salg af fremrykke salget af dagsbilletter.

”Samtidig med det fantastiske salg af partoutkort, efterspurgte rigtigt mange firmaer, skoler og privatpersoner muligheden for at købe dagsbilletter til de enkelte turneringsdage. Vi besluttede derfor at fremrykke salget af dagsbilletter, som det ellers først var planen skulle have været i salg fra nytår” Udtaler Flemming Astrup, Promoter for Made in Denmark.

Julegaven til golferen der har alt…næsten alt

Arrangørerne bag Made in Denmark tror på at en del billetter vil være at finde under de danske juletræer.

“Jeg tror da at en billet til Made in Denmark vil være at finde på ønskelisten hos mange af de danske golffans. Billetnet har traditionelt haft et rigtigt godt decembersalg, så mon ikke en kombination af julegaver og rabatten frem til 1. januar vil skubbe en del billetter under træerne – det håber jeg da” Siger Flemming Astrup.

Med muligheden for at købe dagsbilletter vil billetstrukturen frem til 1. januar se ud som herunder og der er stadig gode penge at spare på et tidligt køb.

Sport Event Denmark er partner bag golfturneringen, Made in Denmark.