Flere end 160 lande har købt rettighederne til at vise EM i volleyball i Danmark og Polen den 20. 29. september. Det er 50 lande mere, end der viste sidste EM for herrer i 2011.
Fra Nepal til Nigeria, fra Brasilien til Burkina Faso, og fra Canada til Cameroun. TV-interessen for EM i volleyball i Danmark og Polen er massiv. 166 lande har pt. købt rettighederne til at transmittere fra EM-slutrunden fra den 20.-29. september.
Stigningen i rettighedskøbere er markant, da der i 2011 var 114 lande, som transmitterede fra europamesterskaberne, hvilket dengang var det hidtil højeste nogensinde.
”At mere end 160 lande har sikret sig TV-rettighederne til EM i volleyball i Danmark og Polen, er et meget tydeligt signal om, hvor stor en sportevent det her er. Det er hele verden, som kigger med, fra de første bolde bliver spillet Odense og Herning, videre over Aarhus og til den sidste smash er hamret i gulvet i Parken i København,” siger Mads Bang Aaen, eventchef for EM i volleyball.
For at give de mange seere de bedste billeder fra kampene, har EM i volleyball allieret sig med verdensklasseproduceren Henrik Saabye, der blandt andet har produceret OL flere gange. Han har kørt det helt store skyts i stilling til den historiske finaleweekend i København:
”Der kommer til at være 14 kameraer på, når finalekampene spilles i Parken den 28. og 29. september. Det er ligeså mange kameraer, som når der laves Champions League i fodbold. Det bliver en fantastisk oplevelse, som TV-seerne får hjemme bag skærmen. Men jeg håber selvfølgelig, at så mange som overhovedet muligt vil komme i arenaerne og få en unik sportsoplevelse,” siger Mads Bang Aaen.
Udover de over 160 lande, der allerede har sikret sig TV-rettighederne, ligger host broadcasteren Infront stadig i dialog med en håndfuld flere lande om rettighederne til at vise EM.
TV3 Sport viser EM i volleyball i Danmark. Se hele sendeplanen her: http://eurovolley2013.dk/index.php/da/nyheder-em-volleyball-2013/item/1420-syv-dage-med-verdensklassevolleyball-p%C3%A5-tv3-sport
Yderligere kommentarer kontakt venligst:
Direktør i Dansk Volleyball Forbund Mikael Trolle: 20 96 33 80
Eventchef for EM i volleyball 2013 Mads Bang Aaen: 28 97 78 42
Fakta om EM i volleyball 2013
• Værtskabet for EM i volleyball 2013 deles med Polen. Begge lande har to indledende puljer med fire hold i hver. Semifinaler, bronzekamp og finale spilles i Danmark.
• EM afvikles fra den 20. september til den 29. september 2013.
• Der spilles i Odense (Stadium Arena Fyn), Herning (Jyske Bank Boxen), Aarhus (NRGI Arena) og København (Parken)
• Danmark spiller i Gruppe A i Stadium Arena Fyn i Odense.
• Danmark møder Italien, Belgien og Hviderusland.
• Gruppe C spilles i Boxen i Herning. Her spiller Finland, Serbien, Holland og Slovenien.
• Sport Event Denmark er partner på EM i Volleyball 2013 i Danmark sammen med værtsbyerne; Odense, Herning, Aarhus og København.
• VELUX er titelsponsor for EM.
• Serbien er forsvarende europamester.
• Brasilien er regerende verdensmester.
• Rusland er regerende olympisk mester.
• Danmark har deltaget i tre EM slutrunder. I 1958, hvor det blev til en 20. plads, i 1963, hvor det blev til en 17. plads og i 1971, hvor det blev til en 20 plads.
• Kvalificerede lande: Danmark og Polen er prækvalificeret som værter. Rusland, Italien, Bulgarien, Serbien, Slovakiet, Hviderusland, Holland, Tjekkiet, Finland, Tyskland, Frankrig, Slovenien, Belgien og Tyrkiet.
• Der er ca. 17.200 danske volleyballspillere.
• Web: www.eurovolley2013.dk
• Facebook: www.facebook.com/eurovolley2013
• Twitter: www.twitter.com/eurovolley2013 #EuroVolley2013
• YouTube: www.youtube.com/eurovolleyball2013
• Køb billet her: https://volleyball.www2.dk/